Makita hus & have kombo-kit - inkl. batteri og lader

Vare nr. 9066901
 På lager

Levering 1-3 dage

Hus & have-sæt fra Makita, med en græstrimmer (DUR193) og en boremaskine (DDF482) - et virkeligt praktisk sæt, for er du husejer, ved du sikkert bedre end de fleste, at der altid er projekter nok at kaste sig over, ude som inde. Med i sættet får du også en lynlader og et 3,0 Ah 18V-batteri, så du kan komme i gang med det samme.

Græstrimmeren er med teleskopskaft, så du kan tilpasse skaftet efter din højde, og den lave vægt gør, at du ikke bliver træt i armene, også selvom du har meget, der skal trimmes i haven. Trimmeren er perfekt til at ta' kanterne langs flisebelægninger, eller trimme kanten af græsplænen hele vejen rundt, så plænen står snorlige. Trimmeren leveres med en plastskærm, og en metalbøjle, der kan monteres i fronten. Metalbøjlen bruges f.eks. ved trimning omkring træer, og sørger for at der er en 'sikkerhedsafstand' til træet, så du ikke beskadiger barken. Bøjlen kan vippes op, når den ikke bruges. Du kan justere skærevinklen i fem trin, og også justere vinklen på håndtaget, så det passer dig bedst. Græstrimmeren leveres inkl. et nylonskærehoved til 1,6 mm trimmertråd, og bump- og fremføringsmekanisme, så du blot behøver at bumpe skærehovedet let mod jorden for at føre mere snor frem. Tråden skæres automatisk til af den lille kniv der sidder på indersiden af plasticskærmen.

Boremaskinen er en kompakt og meget handy model, som klarer de fleste skrue- og boreopgaver i og omkring huset uden problemer. Den lille boremaskine er med gearhus i metal, 4-polet motor, overbelastningsbeskyttelse, og indbygget LED-lys så dit arbejdsområde lyses op. Det er en stærk allround maskine, der ligger godt i hånden, og som kan bruges både af professionelle og af gør-det-selv-folket.

Med de to redskaber følger et 18V 3,0 Ah LXT®-batteri, og en lynlader (DC18RC), der lader batteriet op på 22 minutter. Laderen er forsynet med køleventilator, som afkøler batteriet under opladning, så det oplades både hurtigt og skånsomt.
Græstrimmer, DUR193
Akku spænding: 18V
Optaget effekt: 280 W
Omdrejninger: 7.800 rpm
Snitbredde: 260 mm
Trimmertråd, diameter: 1,65 mm
Lydtrykniveau: 73,2 dB(A)
Lydeffektniveau: 83,1 dB(A)
Støjusikkrhed: 3,9 dB(A)
Vibrationsniveau: ≤2,5 m/s²
Mål: L1.248-1.436 x B265 x H358 mm
Vægt: 2,3 kg

Bore-/skruemaskine, DDF482
Akku spænding: 18V
Omdrejninger: 0-600 / 1.900 rpm
Max. moment, hårdt / blødt: 62 / 36 Nm
Momentindstillig: 21
Max. borediameter, træ: 38 mm
Max. borediameter, stål: 13 mm
Borepatron, kapacitet: 1,5 - 13 mm
Lydtrykniveau: 75 dB(A)
Støjusikkerhed: 3 dB(A)
Vibrationsniveau, boring: ≤2,5 m/s²
Vibrationsusikkerhed: 1,5 m/s²
Mål: L185 x B79 x H249 mm
Vægt: 1,5 kg

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig