Makita rygsprøjte, 15 liter, til 18V-batteri

Vare nr. 9066897
 Få på lager

Levering 1-3 dage

Batteridrevet rygsprøjte på 15 liter fra Makita, der er ideel til de små og mellemstore opgaver i haven og omkring huset. Rygsprøjten leveres med en dobbeltdyse, der er velegnet til f.eks. vanding / gødning af havens planter, og en sprededyse der er perfekt til at sprøjte for ukrudt med, f.eks. mellem fliserne i indkørslen, på fortovet eller på terrassen.

Model DUS158Z er utroligt støjsvag, og er fuld af mange praktiske detaljer: Håndtaget kan låses, så du ikke behøver bruge kræfter på at holde håndtaget inde, hvis du skal sprøjte et stort område; rygsprøjten har en stor åbning i toppen, der gør det nemt at fylde den med væske; i fronten er der en afløbsventil, så du slipper for at vende sprøjten på hovedet, når du vil tømme den for indhold; sprøjten er utrolig nem at betjene, for der er kun to knapper (en ON/OFF-knap, og en knap for batteristatus); og på bagsiden af sprøjten er der monteret skumindlæg, der vender ind mod din ryg, så rygsprøjten ikke er ubehagelig at gå med, selvom du bærer den i mange timer. Bæreselen kan justeres, så den passer til den enkelte, og der følger målebæger med, hvis du har behov for at blande f.eks. ukrudtsmiddel op med vand. For at beskytte dyserne mod partikler, leveres sprøjten med en filterindsats, som kan tages ud, hvis du ikke bruger den.

Rygsprøjten leveres med dobbeltdyse, sprededyse, filterindsats, målebæger, lanse, slange og bæresele. Leveres uden batteri og lader - alle Makitas 18V LXT® batterier passer til sprøjten, så har du et Makita-batteri fra en boremaskine eller en græstrimmer, kan du sætte det i sprøjten.

HUSK at rengøre sprøjte og dyser grundigt efter brug - så holder din rygsprøjte i mange år.
Akku spænding: 18V
Driftstid: 7,5 time (5,0 Ah batteri)
Kapacitet: 15 liter
Længde på slange: 1,7 meter
Længde på lanse: 60 cm
Kapslingsklasse: IP54
Max. tryk: 5 bar
Arbejdstryk m/dobbeltdyse: 3,4 bar
Flow m/dobbeltdyse: 0,9 liter/minut
Arbejdstryk m/sprededyse: 1,2 bar
Flow m/sprededyse: 1,7 liter/minut
Vægt, tom: 5,9 kg
Vægt, fuld: 20,9 kg
Mål: L317 x B237 x H517 mm

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig