EFAdeck H2O Heavy epoxy, hvid - 4 liter

Vare nr. 9066371
Sendes direkte fra leverandøren

Ønsker du at behandle et gulv med epoxy kræver det lidt forberedelse, og behandlingen skal påføres min. to gange, men du får til gengæld et stærkt gulv med minimal vedligehold efterfølgende: Det er utroligt slidstærkt, tåler høj belastning, er kemikalieresistent og meget rengøringsvenligt. EFAdeck H2O Heavy epoxymaling er velegnet til brug i f.eks. garager, lagerrum, fabrikshaller, værksteder, levnedsmiddelrum, eller på betonvægge, hvor høj slidstyrke og rengøring er et must.

Før du går i gang:
Gulvet skal være fuldstændigt rent og tørt, og har du brugt skrappe rengøringsmidler til opgaven, skal du efterskylle med vand, så du får optimal vedhæftning. Er gulvet for 'tæt' skal det slibes ned. Herefter omrøres maling og hærder hver for sig. Når begge dele er rørt godt op, hældes hærderen op i malingen, og de to dele blandes grundigt - du kan med fordel bruge et piskeris monteret på en boremaskine til den her del: Rør i mindst tre minutter, så du er helt sikker på, at de to komponenter er blevet til en ensartet masse.

Ubehandlede betongulve:
Den færdigblandede maling skal bruges indenfor 2 timer. Påfør malingen med pensel eller kost, og lad gulvet tørre i mindst 4 og højst 24 timer, inden næste påføring. Der tilsættes 10% vand ved 1. påføring (maling og hærder skal blandes og omrøres grundigt før der tilsættes vand). Ved 2. påføring på ubehandlet beton skal der IKKE tilsættes vand.

Flydebeton/flydespartel/vibreringsfri beton:
Den færdigblandede maling skal bruges indenfor 2 timer. Påfør malingen med pensel eller kost, og lad gulvet tørre i mindst 4 og højst 24 timer, inden næste påføring. Der tilsættes 50% vand ved 1. påføring, og 25% vand ved 2. påføring  (maling og hærder skal blandes og omrøres grundigt før der tilsættes vand), og herefter et 3. og sidste lag, som skal være ufortyndet.

Det anbefales at bruge pensel / kost ved 1. påføring, mens 2./3. påføring kan gøres med pensel / rulle. Værktøj rengøres med vand. Læs instruktionen grundigt før du går i gang.

Rækkeevne: 6 m²/liter
Påføring: Ved temperaturer over 15 °C og luftfugtighed under 85%
Opbevaring: Ved temperaturer over 5 °C
Holdbarhed: 12 måneder i uåbnet emballage
Indhold: 3,2 liter maling og 0,8 liter hærder. Indholdet af maling og hærder er afstemt iht. blandingsforhold, så derfor er det vigtigt at al hærderen blandes i malingen

Kan overlakeres efter 4-6 timer ved 20 °C
2. påføring skal ske indenfor et døgn ved 20 °C
Brugstør efter 2 døgn ved 20 °C
Gennemhærdet efter 1 uge ved 20 °C
Kan afvaskes efter 1 uge ved 20 °C

Sørg for god udluftning, både under arbejdet, men også ved tørring

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig